Sider

søndag den 1. september 2013

Al begyndelse er svær

I årevis har jeg gået og puslet med, om jeg skulle oprette min egen blog. Jeg har været lidt nervøs for at skulle "vise mig selv frem", for hvad nu hvis ingen synes, at det er interessant at følge med, eller (næsten) endnu værre: hvad nu, hvis der rent faktisk er nogen, der læser med?!? Panik! For har jeg virkelig noget interessant at sige? Noget der er værd at læse for andre end familie og venner? Jeg har også spekuleret på, om det ville være for tidskonsumerende. Jeg har spurgt andre bloggere, som mere eller mindre samtykkende har fortalt, at de elsker at blogge, at de får en masse igen og at ja, det kræver en indsats, men er det værd. Så nu kaster jeg mig ud i projektet, da jeg synes, at det kunne være dejligt at have en platform, hvor jeg kan dele lidt af det, jeg går og laver, tanker jeg tænker og glimt af min hverdag sådan lidt i flæng. Jeg er nået frem til, at denne blog opstår for MIN skyld. Men, men, men jeg håber selvfølgelig meget, at I er nogen derude, der har lyst at følge lidt med. Så velkommen til! Jeg håber, I får noget ud af det!

1 kommentar:

  1. Hej Marie

    Tilllykke med din nye blog, velkommen i blogland :)
    Dejligt du har kunne bruge mine vejledninger til noget, du er meget velkommen til at skrive hvis du render ind i problemer.

    God blogging lyst :)

    Vh. Anne Sofie

    SvarSlet

Læg endelig en kommentar. Så bliver jeg så glad.